​Arbejdet med plancher og intelligenser

​På Værkstedsskolen i Rugsted har vi fokus på, at eleven skal lære at fokusere på, hvad han/hun er god til frem for at binde energien til manglende kompetencer. Sammen med pædagoger og værkstedsledere laver eleven en planche, hvor alle elevens succeser inden for de forskellige intelligenser visualiseres.

Hvordan ser mit landkort ud?

Der er mange gode grunde til at undre sig over, hvem vi er, hvorfor vi handler, som vi gør – og ikke mindst undersøge, hvad der skal til, for at vi tør tage et nyt men ofte afgørende spring.

  • Hvorfor gør vi ikke tingene ens?
  • Hvorfor oplever vi ikke tingene ens?
  • Hvorfor forstår andre mig ikke?
  • Hvorfor bliver jeg drillet, når jeg ikke kan det, de andre kan? (er jeg så dum?)
  • Hvorfor gør jeg det ved andre, som jeg ikke selv kan li`?

Hvorfor arbejder vi med plancher?

​Èn ting er sikker; føler man sig dum og forkert i samspil med andre mennesker, så har man det ikke godt - og indlæringen bliver sekundær.

På Værkstedsskolen prøver vi at sætte fokus på, hvad den enkelte elev har af ressourcer og kompetencer. Med udgangspunkt i de mange intelligenser samt NLP, har vi udarbejdet vores egne redskaber til at sætte fokus på elevens succeser, frem for at binde energien til det, der er svært.

Vores erfaring viser os, at der frigives meget energi fra forsvar til udvikling når vi giver den unge oplevelsen af at ville hinanden og ikke sætte fokus på, hvad der tidligere er gået galt, men i stedet vende fokus på, hvad de er kloge og gode til. 

Visualisering af succes på plancher

Eleven laver i samarbejde med pædagoger og værkstedsledere sin egen planche, hvor alle succeser visualiseres:

  • Planchen bliver et naturligt redskab for eleven, hvor det er muligt rent praktisk, auditivt, kinestetisk og visuelt at opleve eget værd
  • Planchen bruges i det daglige arbejde samt ved samarbejdsaftaler
  • Planchen bruges ligeledes ved sagsbehandlermøde, hvor eleven fremlægger, hvad han/hun er blevet bedre til/bekendt med

​I arbejdet med planchen får de unge skabt selvværd og selvtillid, som medfører at de tør slippe forsvaret, tør knytte sociale bånd, tør at arbejde med et realistisk selvbillede, tør at tænke på fremtiden og ikke mindst tør prøve noget nyt.

Nyere forskning dokumenterer, at unges udvikling og læring afhænger af kvaliteten af de relationer, som de indgår i med betydningsfulde mennesker.

Kontakt os gerne på telefon 75 86 54 05​ eller e-mail: info@vaerkstedsskolen.dk hvis du mangler mere information om vores arbejde med plancher. 

Udfyld formularen og få mere information​

​Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål eller aftale en eventuel fremvisning af vores skole og faciliteter, hvis du ønsker det. Skriv blot til os via vores kontaktformular til højre, så vil vi vende retur hurtigst muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Opholdsstedet Værkstedsskolen S/I i Rugsted
Rugstedvej 27
7100 Vejle
Tlf.: 7586 5405
CVR: 77890610
info@vaerkstedsskolen.dk

Opholdsstedet

Værkstedsskolen​

General info

v/ Hans Olling

CVR: 77890610

Find os

Rugstedvej 27

7100 Vejle

Kontakt os

Tlf: 75 86 54 05

E-mail: info@vaerkstedsskolen.dk